Status efter 1. måned

For en måned siden åbnede vi dørene op til Evermento, som i dag hedder Freeposter, og vores første plakat The Rhino Poster. Og hold da op for en måned 😅.
Vi har fået så mange rosende ord med på vejen, samt en masse ordrer - vi kunne ikke være mere glade! Så tusind tak til dig der er med til at støtte vores projekt. Uden din støtte, ville vores projekt ikke være muligt.
1. milepæl er nået
På baggrund af den enorme opbakning vi har fået, er det lykkedes os at skrabe 25.000 kr. sammen, som er gået til WWF.
WWF er til stede i mere end 100 lande, og har aktivt mere end 1.000 projekter. Derfor var det oplagt at pengene gik til dem, da vi er sikre på de kommer til at gøre god nytte for de udrydningstruede næsehorn.
Næste milepæl
Selvom vi er super glade og tilfredse over resultatet for første måned, ser vi samtidig fremad. Vi ved nemlig hvor hårdt trængte flere dyrearter er, så pengene falder på et tørt sted. Og selvom 25.000 kr. gør en forskel, så skal der væsentligt mere til.
Vi har derfor lanceret The Elephant Poster og The Turtle Poster, som forhåbentligt kan sætte endnu mere skub i salget, så vi kan få skrabet sammen til næste donation 😍.
Tak fordi du følger med, og tak for din støtte!