Hvaler

10 ting du (måske) ikke vidste om hvaler

Indholdsfortegnelse

• 1) Forskellige hvaler med bid i
• 2) En kæmpe fra dybet
• 3) Et fascinerende dyr
• 4) En larmende fætter
• 5) Et godt tandsæt
• 6) En glubsk appetit
• 7) En babyhval på vej
• 8) En gammel sag
• 9) En hjælpende luffe til miljøet
• 10) Hvalen er truet

1) Forskellige hvaler med bid i

Hvaler kan opdeles i to grupper, nemlig tandhvaler og bardehvaler. Tandhvaler udgør 70 forskellige arter, hvoraf nogle har to, mens andre har op til 252 tænder. Til sammenligning findes der 11 forskellige arter af bardehvaler. Disse hvaler har ingen tænder, men bruger i stedet rækker af barder, som består af flere hundrede parallelle hornplader. Dette fungerer som en si, således at små dyr filtreres fra vandet. 

2) En kæmpe fra dybet

Blåhvalen er det største dyr på planeten. Den kan blive over 30 meter lang og veje knap 200 tons, hvilket er lige så meget som 33 elefanter. Blåhvalen har desuden et hjerte på størrelse med en Volkswagen Beetle. Den tungeste hjerne, der hidtil er blevet vejet, stammer derimod fra en kaskelothval og vejer 9,2 kilo.

3) Et fascinerende dyr

Selvom de lever i vandet, har hvaler brug for luft for at kunne overleve. På trods af dette, kan kaskelothvalen dykke helt ned til 3.200 meter, mens cuviers næbhval er registreret til dyk i over to timer. Dette kan lade sig gøre, da hvalerne kan optage mere af ilten i luften end mennesker, og samtidig oplagrer de ilten i musklerne. Det betyder at de kan klare sig i meget lang tid uden frisk luft. Sejhvalen kan desuden nå en hastighed på omkring 50 kilometer i timen. Mens grønlandshvalens store kranie og kraftige krop gør den i stand til at bryde gennem havis med en tykkelse på op til 18 centimeter.

4) En larmende fætter

Blåhvalen er et at de mest støjende dyr på jorden - mere støjende end en jetmotor. Deres kald kan nå 188 decibel, mens en jetjager blot når 140. Når lyde når op i omegnen af 120-130 decibel, gør det ondt i det menneskelige øre. Kaskelothvalen bruger desuden ekkolokalisation til at søge føde samt finde vej, og det menes, at de kan lamme deres bytte udelukkende med lyde.

5) Et godt tandsæt

Hvalerne er som sagt opdelt i to grupper, hvoraf den ene har tænder, mens den anden ikke har. Men tænder er ikke blot tænder, når det gælder disse kæmpe undervandsdyr. En kaskelottand ken eksempelvis blive op til 20 centimeter høj og veje op til et kilo. Desuden udvikler narhvalshannerne stødtænder som kan blive op til 3 meter lange og veje op til 10 kilo. Stødtænderne har en sanseevne med op til 10 millioner nerveenheder indeni.

6) En glubsk appetit

Der er stor forskel på, hvad de forskellige hvalarter spiser. Tandhvalerne spiser hovedsageligt større fisk og blæksprutter, mens barderhvalerne lever af små stimefisk og krill. Blåhvalens mave kan eksempelvis rumme et ton krill, og den skal spise i omegnen af fire tons dagligt.

7) En babyhval på vej

Drægtighedsperioden for hunnen er 10-17 måneder alt afhængig af arten. Hunnen føder normalt kun én levende unge af gangen, som dier i op til to år. Digningen menes at kunne give så stort et energitab, at hunnen normalt hviler sig i 6-18 måneder, før hun parrer sig igen. Blåhvalens kalv er mindst 5,9 meter lang ved fødslen, den drikker omkring 190 liter mælk om dagen og tager 3,6 kg på i timen, det vil sige 90 kilo om dagen. Blåhvalen kan dermed vokse fra et æg der knap er synligt og som vejer brøkdele af et miligram til en hval på 26 tons på blot 22 måneder og 23 uger.

8) En gammel sag

Forskere menes at have bevist at grønlandshvalen kan være blandt de længstlevende dyr på jorden. Baseret på genopretningen af stenharpunspidser i deres spæk samt fra analyse af øjenvæv mener forskerne, at levetiden for disse hvaler kan være over 200 år. Til sammenligning kan blåhvalen bliver op til 80 år, mens kaskelothvalen kan blive 70 år gammel.

9) En hjælpende luffe til miljøet

Hvalerne har en stor betydning for havmiljøets generelle sundhed. Men også over havets overflade har hvalerne en stor betydning. Hvaler spiller nemlig en væsentlig rolle for atmosfæren og i kampen mod klimaforandringer, idet en hval i gennemsnit optager omkring 33 tons CO2 i kroppen over hele dens levetid. Til sammenligning optager et træ op til 22 kilo CO2 om året.

10) Hvaler er truet

Seks ud af de 13 store hvalarter er klassificere som truede eller sårbare, selv efter årtiers beskyttelse. Det anslås at mindst 300.000 hvaler og delfiner hvert år dræbes i bifangst fra fiskeriet, mens andre er truet af skibsfart og tab af levesteder. Plastiskforurening er ligeledes en stor trussel for hvalen.

Vi har designet The Whale Poster, for at støtte de udrydningstruede hvaler.