Isbjørne

10 ting du (måske) ikke vidste om isbjørne

Indholdsfortegnelse

• 1) Verdens største bjørn
• 2) En rigtig vandhund
• 3) En varm dragt
• 4) En sulten fætter
• 5) Langsom men snu
• 6) En unge på vej
• 7) Den ensomme bjørn
• 8) Altid på farten
• 9) Et imponerende dyr
• 10) Et truet dyr

1) Verdens største bjørn

Isbjørnen har ikke blot titlen som verdens største bjørn, den er tilmed verdens største landrovdyr. Hannen kan veje helt op til 800 kilo samt blive op til tre meter høj, når han står oprejst på bagbenene. Hunnen er som regel halvt så stor som hannen.

2) En rigtig vandhund

Isbjørnens latinske navn, Ursus maritimus, betyder “havets bjørn”, og det er ikke uden grund, for isbjørnen lever størstedelen af sit liv på havet. Den regnes derfor som et maritimt pattedyr på lige fod med sæler og hvaler. Isbjørnen kan dykke ned til ti meters dybde og er desuden en dygtig svømmer. Den bruger sine forben til at padle med og bagbenene som ror, og isbjørnen kan dermed holde en fart på næsten ti kilometer i timen. Isbjørnen kan iøvrigt svømme over meget store afstande. Den længste distance som er blevet målt, er imponerende 109 kilometer i ét stræk. I 2011 svømmede en hun isbjørn angiveligt ni dage i træk over Beauforthavet, før den endelig nåede en isflage. Dette kostede 22 procent af hendes samlede kropsvægt samt hendes unges liv.

3) En varm dragt

Isbjørnen lever i de tilfrosne polarområder. Den har derfor et ti centimeter tykt fedtlag, som sammen med den vandtætte pels, holder isbjørnen varm samt sørger for, at den ikke fryser ihjel i det kolde vand. Isbjørnens hud er overraskende nok sort, hvilket gør dem bedre i stand til at optage samt holde på solens varme. Derudover er pelsen gennemsigtig med en hul kerne, hvilket reflekterer lyset, hvorfor bjørnen fremstår hvid. Denne egenskab hjælper desuden isbjørnen med at camouflere sig i sine omgivelser. Isbjørnens poter kan i øvrigt blive op til 30 centimeter store med svømmehud mellem tæerne og fodsåler dækket af hår. Poterne er dermed effektive svømmefødder samt snesko. Kun en lille overfalde under bjørnens poter er hårløs. Denne overflade er til gengæld ru og giver dermed isbjørnen et godt greb om isen.

4) En sulten fætter

Isbjørnens kost består primært af sæler, og særligt ringsæler og spættede sæler, som har meget store lag spæk og dermed er en værdifuld næringskilde. Det første isbjørnen spiser på sælen er derfor også dens spæk. Er der mange sæler til rådighed, vil de voksne isbjørne ofte nøjes med at spise sælernes spæk, og derefter overlade resten til ådselsæderne. Det er livsvigtigt for isbjørnen, at opbygge et optimalt fedtdepot gennem vinteren for at kunne udstå sulteperioden om sommeren. En stor isbjørn kan således spise helt op til 100 kilo fedt i ét måltid. Det er derfor ikke uden grund, at isbjørnen anses for at være det medlem af bjørnefamilien, der spiser mest. En hun, der skal have unger, kan tage imponerende 180 kilo ren fedt på. Hvis hunnen er i stand til at genopbygge sine fedtreserver tilstrækkeligt, kan hun producere et kuld unger hvert tredje år. Er dette til gengæld ikke tilfældet, vil hun miste fosteret.

5) Langsom men snu

I modsætning til andre bjørnearter, går isbjørnen ikke i dvale i vintermånederne, da det er netop på dette tidspunkt, at der dannes havis, som isbjørnen skal bruge for at jage sæler. Isbjørnen burger 50 procent af sin vågne tid på at jage, men kun to procent af dens jagtforsøg lykkes. Det vil sige, at isbjørnen måske kun fanger en eller to, for hvert tiende sæl den jager. Selvom isbjørnen er en dygtig svømmer, er den ikke hurtig nok til at fange sæler på åbent vand. I stedet anvender den isen som jagtplatform. Ofte finder isbjørnen sælernes åndehuller, hvor den kan ligge i mange timer og vente op, at sælerne skal stikke hovedet op af vandet. Når dette sker, vil isbjørnen bide eller gribe sælen og trække den på land. Når havisen begynder at smelte til foråret, bliver det derfor sværere for isbjørnen at fange sælerne.

6) En unge på vej

Ligesom andre bjørnearter bliver isbjørnene ikke drægtige på yngletidspunktet, da ægget ikke sætter sig fast i hunnens livmoder før til efteråret, hvor drægtigheden således starter. Dette kaldes forsinket drægtighed, og gør det muligt for hunnen at vurderes sin fysiske tilstand inden drægtigheden starter. Selve drægtigheden varer kun omkring 60 dage. Hunnen graver en hule i sneen, hvor hun føder sine unger. Hvert kuld består af en-tre unger, men hunnen får oftest tvillinger. En isbjørne unge vejer cirka 600 gram og er omkring 30 centimeter lang ved fødslen. Ungens pels er så tynd, at den næsten ser hårløs ud, og øjnene er lukkede. De er fuldstændig afhængige af deres mor for at kunne klare sig. Hunnens mælk indeholder i øvrigt hele 33 procent fedt, hvilket er ti gange federe end almindelig komælk. Hunnen opfostrer dem i omkring fire måneder, før de kravler ud af hulen igen til foråret. Til den tid vil ungerne veje omkring ti kilo. Når de skal gennem dyb sne eller over vand, rider ungerne på moderens ryg. I nogle tilfælde kan hunnen have fastet i otte måneder, inden hun vender tilbage på havisen og dermed kan jage sæler igen. Ungerne bliver ved deres mor i omkring to år, hvor de lærer de færdigheder, der skal til for at overleve i Arktis.

7) Den ensomme bjørn

Populationen består af 20.000 til 31.000 isbjørne, der lever i 19 adskilte bestande spredt ud over de arktiske lande. Isbjørnen lever normalt et ensomt liv, men i områder, hvor havisen smelter fuldstændigt om sommeren, fanges isbjørnene på land. I dette tilfælde sker det, at flere isbjørne socialiseres, indtil havisen gendannes næste efterår. End ikke familieidylen holder ved. Mens hunnen beskytter sine unger aggressivt, får hun nemlig ingen hjælp fra deres far. Faktisk kan hannen finde på at dræbe sine egne unger.

8) Altid på farten

Isbjørnen kan bevæge sig over store afstande og nogle gange tværs over havet, eksempelvis fra Grønland til Cananda. De kan vandre op til 4.000 kilometer om året på havisen. Dette er desuden årsagen til, at de kan være svære at optælle.

9) Et imponerende dyr

Isbjørnen er et fascinerende dyr med mange egenskaber. Den kan eksempelvis nå en tophastighed på 40 kilometer i timen på landjorden. Derudover kan de lugte deres bytte op til 1,6 kilometer væk, ligesom de kan opdage en sæl i vandet under en meter komprimeret sne. Forskere fra WWF har desuden fundet ud af, at man kan isolere DNA fra en isbjørns fodaftryk i sneen. Aftrykket afslører ikke blot DNA fra den isbjørn, der har lavet det, men også fra den sæl, som isbjørnen fornylig har spist. Isbjørnen har i øvrigt en blå tunge og tre øjenlåg, som hjælper med at beskytter bjørnenes øjne mod elementerne.

10) Et truet dyr

Isbjørnen er ifølge IUCNs røde liste klassificeret som sårbar. Dette på trods af, at den ikke har nogle naturlige fjender. Isbjørnen er tidligere blevet jaget på grund af sin pels og kød, men dette forbyder forskellige love i dag. Derudover lider isbjørnen under forurening og forskellige påvirkninger fra olie- og gasudvinding samt skibstrafikken. Isbjørnen er særligt sårbar overfor olieudslip, da olien reducerer den isolerende effekt af bjørnens pels, samtidig med at olien kan forgifte dem ved indtagelse. Isbjørnen udsættes desuden for giftig forurening i form af kemikalier som pesticider, som de indtager gennem deres bytte. Dette kan påvirke bjørnenes biologiske funktion og evne til at formere sig. Men den største trussel for isbjørnene er uden tvivl klimaforandringerne. De stigende temparaturer betyder at havisen smelter tidligere og gendannes senere for hvert år. Havisen er vigtig for isbjørnens overlevelse, idet den er essentiel for bjørnenes jagt på føde. Dette betyder at isbjørnen skal undvære mad i længere og længere perioder, og mange bjørne dør derfor at sult og udmattelse. Studier tyder ligeledes på, at isbjørnen kan drukne, når den svømmer over meget lange afstande. Formentlig fordi den ikke har mulighed for at holde pauser på de isflager, der normalt flyder rundt i det arktiske hav. Den smeltende havis betyder også at isbjørnen i højere grad søger mod land. Her tiltrækkes den af områder, hvor der lever mennesker, da det ofte betyder føde af en eller anden art. Men det er ikke uden fare. Lokalbefolkningen bliver ofte nødt til at skyde isbjørne, der kommer for tæt på. De isbjørne der lever på Nordpolen, kan have adgang til havis hele året, hvorfor de har nemmere ved at opbygge det livsvigtige fedtlag. De isbjørne der lever længere sydpå, er derimod mere sårbare over for den smeltende havis. Dette kan muligvis også forklare, hvorfor nogle bestande er i fremgang, mens andre er stabile eller i tilbagegang. Det anslås, at populationen af ​​isbjørne globalt kan falde med 30 procent i midten af ​​dette århundrede. I værste fald kan isbjørnen være et af de dyr, der uddør på grund af klimaforandringer.

Vi har designet The Polar Bear Poster, for at støtte de udrydningstruede isbjørne.