Koala

10 ting du (måske) ikke vidste om koalaen

Indholdsfortegnelse

• 1) Et liv i trætoppen
• 2) En rigtig enspænder
• 3) Bjørn eller pungdyr
• 4) Har du mødt Joey?
• 5) En rigtig kræsenpind
• 6) Spise, sove, sove, spise..
• 7) Overraskende hurtig
• 8) Et personligt aftryk
• 9) Truet af klamydia
• 10) Et truet dyr

1) Et liv i trætoppen

Førhen levede koalaen i hele Australien, men grundet urbanisering og klimaforandringer er de nu begrænset til eukalyptusskovene i det østlige Australien. Deres store skarpe kløer gør dem netop velegnede til livet i træerne. Koalaen holder sig ofte til en lille samling af eukalyptustræer det meste af livet og kommer som regel kun ned på jorden, når de skal fra et træ til et andet. De fleste koalaer spiser og sover i det samme træ, og de tilbringer således det meste af tiden i trætoppene. De krammer desuden træerne, da det har en afkølende effekt.

2) En rigtig enspænder

Voksne koalaer er normalt ikke særligt selskabelige og foretrækker at have deres træer for sig selv. Hannen afmærker sine træer ved at smøre barken med deres duft. Selv et år efter, at hannen er død, sidder duften stadig i hans træer, hvilket får andre hanner til at holde sig væk. Når det er sagt, kan deres områder sagtens overlappe hinanden.

3) Bjørn eller pungdyr

Tidligere er koalaen fejlagtigt blevet betegnet som “koalabjørn”, da man, grundet dens ydre, troede, at den var relateret til bjørne-familien. Det er dog ikke helt korrekt. Koalaen er derimod et pungdyr beslægtet med blandt andet kænguruen. Pungdyr føder deres unger som andre pattedyr. Derefter bæres ungen rundt i moderens pung, hvor den er godt beskyttet. I modsætning til kænguruen vender koalaens pung nedad, og moderen skal derfor sørge for at holde den godt snøret til, så ungen ikke falder ud.

4) Har du mødt Joey?

Koalaen er drægtig i cirka 35 dage og får kun én unge af gangen. Alle pungdyrs-unger hedder forresten Joeys på australsk. En nyfødt Joey er kun omkring to centimeter lang og vejer blot et halvt gram. Den er desuden både blind, døv og hårløs ved fødslen. Den bliver i moderens pung til den er over et halvt år gammel, og der ikke længere er plads til den. Derefter tilbringer den i stedet tiden hængende på moderens ryg eller mave. En Joey forlader først sin mor, når moderen får sin næste unge. Mens ungen lever i moderens pung, lever den af det såkaldte pap, som er en særlig substans, der produceres i moderens tarme. Pap ligner afføring, men er dog ikke normal afføring. Pap er derimod enormt vigtig for den lille koala, da det indeholder den maveflora, der er nødvendig for at koalaens system kan nedbryde de seje eukalyptusblade, som de voksne koalaer lever af.

5) En rigtig kræsenpind

Koalaen er et af verdens mest kræsne dyr. Den spiser faktisk primært kun én ting, nemlig eukalyptusblade - og det kan lugtes; Koalaen lugter nemlig som et stort eukalyptusbolsje. Men selv når det gælder eukalyptusblade, er koalaen kræsen. Ud af over 600 forskellige typer eukalyptusplanter, spiser koalaen kun omkring 50 af dem. Koalaen spiser op mod et kilo eukalyptusblade i døgnet. Det er i øvrigt det eneste pattedyr, der kan tåle de plantegifte, som eukalyptusbladene indeholder, og som er livsfarlige for andre dyr. Deres særlige fordøjelsesorgan, kaldet caecum, hjælper nemlig med at afgifte kemikalikerne i bladene. Ud over de giftige stoffer, er eukalyptusbladende desuden fattige på næringstoffer og har et højt fiberindhold. Det kræver altså meget energi at fordøje denne kost, og koalaen har derfor udviklet sig til at have et lavere stofskifte og mindre hjernestørrelse for at kompensere for denne næringsfattige kost. Faktisk har koalaen den mindste hjerne sammenlignet med andre pattedyr, hvis man tager størrelsen med i betragtning. Koala betyder i øvrigt “intet vand” eller “ingen drikke” på Daharug, et australsk aboriginal sprog, da man førhen troede, at koalaer ikke behøvede at drikke, idet de fik fugt fra eukalyptusblade. Det er også delvist rigtigt, men de drikker dog fra forskellige vandkilder, når det er nødvendigt - eksempelvis under hedebølger og i tørkeperioder.

6) Spise, sove, sove, spise..

Koalaen her et ry for at være doven. Dette skyldes i høj grad, at de kan sove i mere end 18 timer i døgnet, hvilket svarer til over 75 procent af døgnets timer. Koalaer er i øvrigt ikke særligt aktive. Dette skyldes dog, at eukalyptusbladene er svære at fordøje og dermed kræver en betydelig mængde energi. Derudover bruger koalaen størstedelen af sin vågne tid på at spise - koalaen bruger nemlig op til fem timer om dagen på at finde føde samt spise. Koalaer er i øvrigt for det meste nataktive.

7) Overraskende hurtig

Selvom det kan være svært at tro, er koalaen faktisk både hurtig, smidig og stærk. Den kan nå en hastighed på 32 kilometer i timen, når den løber på jorden, og hvis den er bange, kan den springe op i et træ med to til tre meter mellem hvert spring.

8) Et personligt aftryk

Koalaen er et af de få pattedyr, der har individuelle fingeraftryk, der ligner et menneskeligt fingeraftryk. Faktisk er det meget svært at skelne disse fingeraftryk fra vores. Koalaen har desuden unikke mønstre på deres næse, som hjælper dyrelivsbiologer med at identificere samt spore dem.

9) Truet af klamydia

Klamydia er en bakterie, der lever i kroppens væv hos de fleste sunde koalaer. Det menes, at bakterien fungerer som en indbygget kontrolmekanisme for at begrænse bestanden. Dette sikrer, at kun de stærkeste eller sundeste dyr overlever. Hvis bestanden udsættes for stress, eksempelvis som følge af tab af levesteder, kan bakterien blusse op og forårsage sygdomme som lungebetændelse samt urinvejsinfektion. I værste fald kan den medføre blindhed eller gøre hunnerne infertile. Bakterien overføres ved parring eller når Joeyen lever af pap i moderens pung. I den forbindelse er det en væsentlig detalje, at det estimeres, at op til 90 procent af de kvindelige koalaer har klamydia.

10) Et truet dyr

Koalaen er i høj grad truet af tab af habitat. Dette skyldes blandt andet de mange skovbrande i Australien, som ødelægger koalaens naturlige habitat og ligeledes deres adgang til føde. Desuden betyder den voksende urbaniseringen, at koalaens eukalyptusskove i vid udstrækning fældes. Endelig lider koalaen under klimaforandringerne, som medfører tørke og ekstremt høje temperaturer. Alt dette betyder, at 80 procent af koalaens naturlige habitat allerede er forsvundet. Udover at koalaerne mister deres levesteder og adgang til føde, dræbes omkring 4.000 koalaer hvert år som følge af påkørsler samt angreb fra hunde. Australiens koalafond estimerer, at der er under 80.000 koalaer tilbage, men fortsætter denne udvikling, vil koalaen være udryddet i år 2050.

Vi har designet The Koala Poster, for at støtte de udrydningstruede koalaer.