Pingviner

10 ting du (måske) ikke vidste om pingviner

Indholdsfortegnelse

• 1) En kæmpe familie
• 2) Den monogame pingvin, eller...
• 3) Ligestilling på hjemmefronten
• 4) En lille pingu
• 5) Antarktis til ækvator
• 6) Klædt fint på
• 7) En sulten fætter
• 8) Fugl eller fisk?
• 9) Ældre end dinosauren
• 10) Et truet dyr

1) En kæmpe familie

Pingvin-familien består af 17-19 forskellige arter. Den omfatter blandt andet de små dværgpingviner i Australien og New Zeeland, de majestætiske kejserpingviner i Antarktis, kongepingvinerne der findes på de mange subantarktiske øer samt Galapagos-pingvinerne der som de eneste kan findes nord for Ækvator. Pingvinen er et socialt dyr, og de lever ofte sammen i enorme kolonier på op til tusindevis af individer. Hvis det er særligt koldt, klemmer de sig sammen i de store kolonier, hvilket beskytter dem mod rovdyr og giver varme. Mange mennsker opfatter pingvinen som et fredeligt dyr, men det er ikke uden problemer at leve så mange sammen på et sted, og der opstår ofte kampe pingvinerne imellem. Disse foregår ved, at den ene pingvin låser den anden i nakken og derefter slår med vingerne.

2) Den monogame pingvin, eller...

Pingvinerne har et stort behov for at finde en unik partner. Når pingvinen først finder sig en mage, forbliver de som regel tro mod hinanden resten af livet. De udfører desuden forskellige handlinger, der kan styrke båndet mellem dem. De kan finde på at “danse” sammen eller plukker fjer på partneres krop, hvor denne ikke selv kan nå. Hannen kan desuden imponere sin mage ved at finde gode materialer til deres rede. Og apropos materialer til reden.. Adelie-pingvinerne elsker sten og bruger dem til at bygge reder med. Men hvad gør man, hvis stenen er en mangelvare? I dette tilfælde har Adelie-pingvinens hunner intet imod at tilbyde sex til naboen i bytte for nogle sten.

3) Ligestilling på hjemmefronten

De fleste pingviner har en fast årlig parringssæson, som starter når isen er smeltet og der dermed er kortere vej til havet for at finde føde. Alle pingviner laver reder, med undtagelse af kejser- og kongepingvinerne. Disse pingviner opbevarer i stedet æggene mellem deres ben for at holde dem varme. En rede kan bestå af alt fra et hul i jorden til sten og andre tilgængelige materialer. I områder hvor adgangen til materialer er sparsom, er det almindeligt, at pingvinerne stjæler fra hinanden. Hunnen lægger æg få dage efter parringen har fundet sted. Pingvinerne lægger oftest et æg og sjældent mere end to æg ad gangen. Dog kan dværg- og galapagospingvinerne, som de eneste, lægge mere end et æg per sæson. Dværgpingvinen kan endda opfostre hele tre kuld unger på et år. Så snart ægget er lagt, overtager hannen ansvaret for udrugningen, imens hunnen begiver sig ud på havet for at finde føde. Hannen og hunnen skiftes til at udruge ægget og tage sig af de nyudklækkede unger. Men hos Kejserpingvinen står hannen faktisk for hele rugeperioden.

4) En lille Pingu

Når ægget klækkes er ungen afhængig af sine forældre, indtil den udvikler både syn og fjer, så den kan beskytte sig mod kulde og vand. De første uger er kristiske, da ungen ikke selv kan regulere sin kropstemperatur. Det betyder desværre også, at mere end halvdelen af ungerne dør i løbet af det første leveår. Når ungen bliver fuldvoksen vil den forlade reden og vender ikke tilbage til kolonien, før den er klar til selv at parre sig, hvilket vil sige i en alder af 2-8 år, afhængig af arten. Nu skal ungen lærer selv at fange sin mad samt beskytte sig mod rovdyrene.

5) Antarktis til ækvator

Pingvinerne lever primært på den sydlige halvkugle. Mange tænker på pingvinen som et antarktisk dyr, men faktisk er Antarktisk kun hjemsted for to af arterne, nemlig kejser- og adelie-pingvinerne. Otte af de andre arter yngler hovedsageligt i områder tæt på det antarktiske kontinent, mens andre yngler længere mod nord. Nogle bor så langt nord på som Argentina, Australien, Chile, New Zealand og Sydafrika. Men galapagospingvinerne er de eneste der findes nord for ækvator. Selvom nogle arter lever i varmere områder, foretrækker pingvinerne hovedsageligt kolde områder. Pingvinerne tilbringer en stor del af livet i vandet og kommer kun på land i korte hvileperioder. Det eneste tidspunkt, hvor de permanent opholder sig på land, er når de yngler eller skifter fjer.

6) Klædt fint på

Pingvinen er kendt for sin flotte sorte smoking. Deres karakteristiske udseende med den sorte krop og den hvide mave, hjælper dem med at camouflere sig både over og under vand. Når de befinder sig i vandet, hjælper den sorte ryg dem med at skjule sig i havets mørke, så rovdyr ovenfra får svært ved at se dem. Samtidig hjælper deres hvide maver dem med at skjule sig i havets lyse overflade, så de ikke bliver set af hverken rov- eller byttedyr nedefra. Et tykt lag spæk og den tætpakkede fjerdragt hjælper desuden med at holde pingvinerne varme i de kolde temperaturer. Pingvinen er i øvrigt så smart indrettet, at den har en kirtel nær haleroden, som udskiller vandtæt olie. Pingvinerne bruger derfor flere timer hver dag på at dække deres fjer med denne olie, således at de ikke bliver våde og kolde, når de skal opholde sig mange timer i vandet. Pingvinernes størrelse varierer forresten meget fra art til art. Hvor kejserpingvinerne, som er de største af arterne, kan veje op til 40 kilo og måle helt op til 115 centimeter, bliver dværgpingvinerne til sammenligning kun op til 35 centimeter høje, og de er dermed de mindste pingviner i verden.

7) En sulten fætter

Pingvinerne lever udelukkende af små rejer, fisk, krabber og blæksprutter. De kan til gengæld spise helt op til 20 kilo i et enkelt måltid, og op til 1,5 gange deres egen kropsvægt. Grunden til dette store indtag er, at de skal holde sig i land i lange perioder uden adgang til føde, hvorfor de har brug for store reserver, både til dem selv og deres unger. Da pingvinerne ikke lever nær frisk rindende ferskvand, er de desuden afhængige af at drikke saltvand. Derfor har de et effektivt filtreringssystem, der renser saltet ud af vandet og ud gennem næbbet.

8) Fugl eller fisk?

Selvom pingvinerne er fugle, mistede de evnen til at flyve for millioner af år siden. I stedet for vinger, har pingvinerne derfor udviklet svømmefødder, som sammen med deres strømlinede krop, gør dem til fantastiske svømmere. Pingvinerne er dermed de hurtigste svømmere og de bedste dykkere af alle fugle. Nogle arter kan nå hastigheder på helt op til 40 kilometer i timen under vandet og dykke helt ned til 265 dybdemeter. Man kan dermed tale om, at pingvinen “flyver” under vandet. Når pingvinerene svømmer, kan de finde på at lave små spring i vandoverfladen, hvilket fylder deres fjerdragt med små bobler, som reducerer friktionen, så de kan svømme endnu hurtigere. Selvom de er eksperter i svømning og dykning, kan de også begå sig på landjorden - dog mindre elegant. Her vralter de nemlig lige så stille fremad. Pingvinerne kan dog også finde på at glide på maven langs de isdækkede overflader.

9) Ældre end dinosauren

Fossiler har dateret den tidligste slægtning til pingvinen over 60 millioner år tilbage i tiden. Det betyder at den oprindelige pingvin faktisk overlevede masseudryddelsen af dinosaurene. Man har endda fundet rester af gigantiske, forhistoriske pingviner på størrelse med mennesker.

10) Et truet dyr

Omkring to tredjedele af pingvinerne er opført som truede på IUCN’s røde liste over truede dyrearter, hvilket gør dem til en af de mest truede havfugle. Flere arter er stærk truede, herunder galapagospingvinerne hvor bestanden er nede på blot 1200 individer. Andre arter er nært truede eller sårbare som eksempelvis kejserpingvinerne. De eneste arter der inden for de seneste års tid rent faktisk har oplevet en stigning i bestanden er adelie-pingvinerne og kongepingvingerne. Pingvinerne lider under tab af levesteder eksempelvis til fordel for udvikling af havne, det stigende problem med plastik i havene, skibstrafikken og herunder forurening og generende støj samt kommerciel fiskeri i det sydlige ocean, da dette har reduceret fiskeforsyningen til det halve omkring Antarktis. Dette tvinger mange pingviner til at konkurrere om mad, samtidig med at de er i fare for at drukne i de mange fiskenet. Men blandt forskere er der bred enighed om, at stigende temperaturer som følge af klimaforandringerne er hovedårsagen til, at bestanden af pingviner i nogle farvande falder drastisk. Flere arter er afhængige af havisen for at kunne finde føde og yngle. Når havisen forsvinder, risikere vi, at pingvinerne forsvinder sammen med den.

Vi har designet The Penguin Poster, for at støtte de udrydningstruede pingviner.