Lille panda sidder oppe i et træ

Pandaen

10 ting du (måske) ikke vidste

En voksen panda går oppe i bjergene
1.
En ordentlig basse

En voksen panda er omkring 150 cm fra næsen til rumpen, med en 10-15 cm lang hale, og den kan veje op til 150 kg.

Pandabjørnene lever i isolerede pletter af bambusskov i seks bjergkæder i de kinesiske provinser Sichuan, Shaanxi og Gansu.

De bliver 14-20 år i naturen, mens den gennemsnitlige levetid øges til 30 år i fangeskab.

2.
Camouflage og kommunikation

Pandaen er kendetegnet ved sine meget karakteristiske sort/hvid markeringer, som udgør to væsentligt funktioner: Camouflage og kommunikation. Mens den hvide del af pelsen giver pandaen mulighed for at gemme sig i sneklædte landskaber, er de sorte dele en fordel, når den skal skjule sig i skyggen. De sorte aftegninger på hovedet hjælper desuden pandabjørnene med at genkende og kommunikere med hinanden.

Lille panda sidder oppe i et træ
Panda sidder alene i skoven med foldet ben
3.
Den ensomme panda

Pandaen foretækker at holde sig for sig selv. De lever for det meste alene i afmærkede områder for at undgå at møde hinanden, og hunnerne tolererer ikke andre hunner indenfor deres område.
Pandabjørnene mødes sjældent uden for den korte parringssæson, men de kommunikerer ofte med hinanden ved hjælp af lyde og dufte.

4.
Sulten som en panda

Pandaen bruger op til 16 timer i døgnet på at spise. Dette skyldes, at kosten hovedsageligt består af bambus, som udgør 99 % af dens samlede kost.
Bambus indeholder meget lidt næringsværdi, hvorfor pandaen skal spise 12-38 kg hver dag for at opfylde dens energibehov. På trods af den store forkærlighed for bambus, er pandaen en del af bjørne-familien og besidder derfor et fordøjelsessystem som en kødæder.
Pandaen kan derfor godt finde på at spise insekter, æg samt små gnavere til en afveksling.

Sulten panda spiser bambus
En baby panda sidder i toppen af et træ og kigger ned
5.
En babypanda på vej

En voksen hun er i løbetid blot 1-3 dage om året, ud af dette er der kun et vindue på 20 timer, hvor succesraten for en parring betragtes som værende god.
Hunnen er drægtig i 95-160 dage, og føder normalt kun én unge hvert andet år.

En nyfødt panda er helt lyserød, blind, tandløs og vejer kun 90-130 g - og er dermed et af de mindste nyfødte pattedyr, sammenlignet med moderens størrelse.
Desværre er det derfor ikke helt ualmindeligt, at moderen ved et uheld knuser ungen under sin kropsvægt.

6.
En hjælpende hånd

Pandaen er en udemærket svømmer og ekspert i at klatre i træer. Små pandaunger kan allerede klatre i træer, når de er helt ned til 5 måneder gamle.
At pandaen er god til at klatre skyldes primært, at pandaen har en forlænget håndledsknogle, en falsk tommelfinger om man vil, som bruges til at gribe fat om ting med.

Panda ligger og sover på en stor gren
Panda klatrer i træ
7.
Den fødte gymnast

Udover at klatre i træer, kan pandaen finde på at klatre op ad et træ med bagbenene først indtil den står på hovedet, for på den måde at efterlade dens duft højere oppe på træet. Dette gøres blandt andet når pandaen skal afmærke sit territorie over for andre.

8.
Økosystemets hjælper

Pandaen hjælper med at holde økosystemet i de kinesiske bjergskove sunde ved at sprede plantefrø.
Dette sker både ved, at frø sætter sig fast i dens tykke pels, men også via dens afføring.
Denne plantespreding bevirker, at vegetationen kan vokse og trives.

Dermed er pandaen med til at beskytte levesteder for mange andre dyr og spiller således også en væsentlig rolle for overlevelsen af disse dyrearter.

En fuldvoksen panda spiser bambus
En panda sidder roligt oppe i et træ, og nyder udsigten.
9.
Den kinesiske panda

Alle pandabjørne der lever i fangeskab i zoologiske haver og des lignende ejers af den kinesiske regering.

Pandaen er Kinas nationale symbol og udlånes som en gestus af velvilje overfor andre lande.

10.
Pandaen er en truet art

Pandaens største trusler er først og fremmest menneskeskabte. Tab af levesteder og fragmentering udgør således de største trusler mod artens overlevelse. Store dele af pandaens levesteder er allerede gået tabt - tømt for træ eller ryddet til landbrug og infrastruktur. De isolerede og opdelte levesteder forhindrer pandabjørnene i at yngle i den korte parringssæson, hvilket selvsagt hæmmer pandabjørnenes fødselsrate. Ydermere lider pandabjørnene under de såkaldte bambus-dødsfald, hvor bambussen dør naturligt hvert 40. til 120. år afhængig af arten. Oprindeligt har pandabjørnene kunne flytte til nye steder, når dette skete, men grundet fragmenteringen er de forhindret i dette. I dag er der således ikke mange naturlige levesteder tilbage, hvor pandaen kan trives.

Vi har designet The Panda Poster, for at støtte de udrydningstruede pandabjørne.